DREAM_gg_

DREAM · @DREAM_gg_

18th Feb 2021 from TwitLonger

Dream x Accusata Press Release


Fra dags dato, vil Accusata fremadrettet spille under navnet ’Dream’, som er den sportslige afdeling af Dream koncernen. Beslutningen er foretaget, som et strategisk samarbejde med formålet at forene de sportslige kompetencer fra Accusata og de kommercielle kompetencer, som Dream koncernen har at tilbyde. Dream koncernen indeholder adskillige komplementerende brand-relaterede aktivitetsområder, samt et kæmpe netværk, der tilsammen giver ekstraordinære muligheder.
Derudover, så skal samarbejdet være med til at skabe en lokal forankring, en national relevans og internationale ambitioner. Projektet skal anses som en Storkøbenhavns-satsning med koncentrerede aktiviteter omkring Vestegnen, hvor vi sammen har opbygget en mere bæredygtig forretningsmodel for at udbrede en fankultur, som er sjældent set i esporten. Dette skal opnås via bl.a. vores egen esport-hjemmebane på over 300m2, som er placeret i hjertet af Danmarks største shopping center, Rødovre Centrum. Herfra vil vi præsentere en masse spændende tiltag, afholde arrangementer og fremvise samtlige kampe på storskærm.
Endeligt, så kan vi præsentere Dream Alliancen. Alliancen består af Dream koncernen, esports foreninger og klubber rundt omkring i Storkøbenhavn. Med det totale samarbejde, kan vi tilbyde spillerne nogle faste rammer, et sundt miljø og et stærkt netværk. Dét skal være med til at udvikle talenterne med muligheden for at inkludere dem på Eliteholdet.

Mathias ’ma3rsk’ Mærsk
CEO, Accusata; Sportsdirektør, Dream

Reply · Report Post