Leaving North


Kære North fans og FCK fans,

Det er med blandede følelser at North og jeg har valgt at stoppe samarbejdet.

Jeg har igennem en længere periode haft en stor mental byrde hvor jeg ikke altid har været helt glad.
Her nåede det til et punkt hvor jeg personligt ikke følte jeg kunne stå inde for at jeg kunne give mig selv 110 procent i alt jeg foretog mig - Her snakker vi om at holde min træning ved lige, spille alle turneringskampe og meget mere - rettere sagt at være den bedste udgave af mig selv på og udenfor banen. Her har jeg gjort op med mig selv at mit mentale helbred og at være glad betyder mest for mig.

Jeg har den dybeste respekt for North og FCK og alle der er en del af den her fantastiske familie – I har støttet op omkring FIFA, taget det til jer og skabt nogle fantastiske forhold for mig og de andre gutter fra holdet, som jeg med ro i sindet er sikker på vil fortsætte med at skabe gode resultater for klubben. Jeg vil samtidig også takke alle de fans der har støttet os til events og til eSuperligaen – Specielt Sæson 2 i KB Hallen er et minde jeg aldrig vil glemme da vi og fansene fejrede titlen sammen.

Jeg kommer til at have lidt ro på i den kommende periode, hvor jeg gerne vil se min familie noget hyppigere end jeg har gjort de seneste mange år.

Controlleren er dog ikke lagt på hylden - Jeg har stadig en stor kærlighed og håb til spillet og alt det rundt omkring. Lige nu handler det dog for mig om at være glad og have overskud i min hverdag.

Jeg kommer stadig med al selvfølgelighed til at støtte op omkring klubben i alle sammenhænge og sidde på sidelinjen sammen med jer, så vi ses uden tvivl på stadion eller i eSuperliga studiet!

August

Reply · Report Post