Farvel Fragsters. Tak Fragsters.


Ærgerligt. Fra mange vinkler og på mange punkter et nederlag. Jeg er på mange måder tom for ord mht situationen her, men jeg føler alligevel, at jeg skylder et par ord og tanker om det hele - hvis ikke andre, så skylder jeg det i hvert fald mig selv. Det har været to uforglemmelige og næsten surrealistiske år i Fragsters. Det hele er gået så stærkt, og man har sjældent overskud og tid til lige at se sig omkring, når man er midt i det hele. Men fra en sen sommeraften for godt og vel to år siden, hvor jeg knap vidste, at man kunne slukke en molotov med en smoke, til nu. Det er klart, at der er sket en del, og jeg er så taknemmelig for at den del, er sket sammen med Fragsters - for udenfor spillet er det ligefør, at der er sket endnu mere. Første gang vi spillede en kamp under Fragsters var til Comic Con Copenhagen, hvor vi tabte stort og blev sendt hjem efter få timer. Det var også første gang vi rigtigt mødte Kenneth og Morten. Efterfølgende har vi været til utallige turneringer og mange arrangementer, hvor især Kenneth har været med og støttet os til mange af dem, både i Danmark og i udlandet. Kenneth, din passion og din kærlighed til os spillere har været uvurderlig, og vi har haft så meget brug for den. I fællesskab har vi gjort, at det har været mere end bare esport, konkurrence og arbejde. De værdier vi har haft har lagt grobund for succes. Og det har det på rigtigt mange måder været. Jeres projekt og måde at gøre tingene på har været banebrydende, og der er brug for det i esport. Der er i det hele taget brug for ildsjæle som jer. Jeg har aldrig spillet for penge, på samme måde som i aldrig har været i branchen for penge. Det har været krystalklart for mig og os, at det ikke var penge, der var jeres drivfaktor, men alligevel har i knoklet meget og hentet flotte sponsorater og fået mange penge ind til os. Det har givet tryghed og motivation. Tryghed, motivation, fællesskab, værdier, forventninger, professionalisme. I mine øjne blandt de vigtigste ting at have med sig, uanset hvad man laver i livet. Tak for at i har bidraget med at kunne levere det. Derfor gør det hele lidt ekstra ondt på mig. Det er sgu sørgeligt. Mange af vores drømme er blevet opfyldt, og det kan vi alle være super stolte af. Den vision og den historie vi ville virkeliggøre, er i meget høj grad blevet virkeliggjort. Det er en smuk tanke. Den ultimative fragsters-drøm og fragsters-vision bliver dog ikke en realitet i denne omgang, og det er hamrende ærgerligt. For et eller andet sted siger de små stemmer, at det godt havde kunnet lade sig gøre. Derfor er det en lidt bitter smag i munden, man sidder med nu. Men i sidste ende var der mange faktorer, der gjorde, at det nok ikke kunne være anderledes. Det virkede lidt uundgåeligt til sidst. Så her skilles vores veje. Det hele skal dog ikke være så forfærdeligt, for mest af alt har det været en solstrålehistorie, alle deltagende parter kan være stolte af. Jeg er dybt taknemmelig for vores samarbejde og den tid vi har delt. Jeg håber inderligt, uanset hvordan det ser ud nu, at Fragsters består. Jeg håber i levere et godt hjem til unge spillere, der har brug for det. Hvis ikke jer, hvem så...? Fra en sen sommeraften i Espergærde til nu. Det har været unikt. Fra start til slut. Alting har en ende, som man siger. Det har været en helt utrolig rejse. Men jeg håber, at vores veje esportsmæssigt på en eller anden vild måde mødes igen i fremtiden. Selvom der stadig er 2 måneder tilbage i de grønsorte farver, er dette mit "officielle farvel" til jer, til Fragsters. Det er nok rodet og blot en brøkdel, af hvad jeg kunnet have skrevet, men jeg kunne jo ligeså godt udgive en bog, hvis jeg skulle få alt med :D Lige nu er jeg dog også lidt rundt på gulvet, for selvom vi nok lidt havde set det komme, og selvom det desværre har været undervejs i noget tid, var det stadig pludseligt og chokerende. Og derudover skal visse ting også holdes for sig selv. Tak for alt! <3 Tak til alle der støttede Fragsters! <3 Tak til alle som har holdt med os! <3 De små ting betyder ofte mest. Tak til min kære holdkammerater <3 Nye tider venter.

Reply · Report Post